Cao Chong vejer elefanten
Dette er en af Kinas mest elskede fortællinger om et barn, der finder på en klog løsning. Cao Chong levede i slutningen af Han-dynastiet for omkring 1800 år siden, og han var kun seks år gammel. Da ingen kunne finde ud af at veje en kæmpestor elefant, fandt den lille dreng på en løsning med en båd og en bunke sten. Historien viser, hvordan et svært problem kan løses ved at tænke i ligevægt og dele det store op i noget mindre. En stille introduktion til naturvidenskabelig tænkning – fortalt gennem et gammelt kinesisk eventyr.
Drengen, der knuste krukken
Sima Guang var historiker under Song-dynastiet i Kina, men denne fortælling handler om ham som lille dreng. Da en legekammerat faldt i en stor vandkrukke og var ved at drukne, bevarede den lille Sima Guang roen, mens alle andre gik i panik. I stedet for at følge reglerne gjorde han det uventede – han knuste krukken og reddede sin ven. Historien handler om mod, koldt overlæg og evnen til at tænke anderledes, når det gælder mest.
Cai Lun og det første papir
For omkring 1900 år siden, under Han-dynastiet i Kina, arbejdede en embedsmand ved navn Cai Lun med at fremstille ting til kejserens hof. Ved tålmodigt at iagttage og prøve sig frem fandt han ud af at knuse bark, hør og gamle fiskenet, skille det ad og sætte det sammen på ny – og resultatet blev tyndt, glat papir, der kunne suge både vand og blæk. Cai Luns opfindelse forandrede verden. Hans historie er ikke bare et stykke af Kinas historie, men også en lille lærebog i STEM, pakket ind i én fortælling.
I år 1405, under Ming-dynastiet, stak den kinesiske søfarer Zheng He til søs med en flåde på 250 skibe og omkring 27.000 mand. Skibene var fyldt med ferskvand, mad, medicin – og endda en flydende “køkkenhave” med spirende bønner i trækasser, der skulle holde besætningen fri for skørbug. I løbet af 28 år sejlede Zheng He syv gange helt til Afrikas østkyst, næsten 90 år før Columbus nåede Amerika. Overalt kom han med gaver og venskab og vendte hjem med krydderier, elfenben, koraller – og en giraf, som datidens kinesere troede var det sagnomspundne fabeldyr, qilin.
Lu Ban regnes i Kina som håndværkernes mester. En dag, mens han gik gennem det høje græs, skar et blad ham i hånden – og da han kiggede nærmere, opdagede han de små, skarpe takker langs bladets kant. Den iagttagelse blev til en idé, og ideen blev til den første sav. Det er et eksempel på at lære af naturen, ganske som kardborrebåndet blev det mange århundreder senere. I dag kalder vi det biomimetik – kunsten at lade naturen vise vejen.
En af Kinas smukkeste og mest kendte myter er fortællingen om Chang’e, kvinden der fløj til månen. Da hun havde slugt en udødeligheds-eliksir, svævede hun op fra jorden og op mod himlen, hvor hun siden har levet på månen – for altid adskilt fra den mand, hun elskede. Endnu i dag ser man op mod fuldmånen ved den kinesiske månefest og mindes hende. Det er en fortælling om kærlighed, savn og længsel, båret af en poesi, der har levet videre gennem tusinder af år.
Denne bog handler om den gamle kinesiske kalender med dens 24 soltermer – og den sætter dem ved siden af det danske år. Den viser, hvordan Kina og Danmark ofte følger den samme rytme i naturen. Den kinesiske sommersolterm falder for eksempel på samme dag som Sankt Hans, og sådan har det været i over 2000 år. Bogen går året igennem solterm for solterm og sammenligner de kinesiske mærkedage med de danske. Undervejs rummer den 24 opskrifter og 24 digte samt en lille invitation: skriv én linje hver femte dag, og efter et år har du din helt egen kalender. De 24 soltermer er optaget på UNESCO’s liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.
Dette er ikke en bog, man læser – det er en bog, man skriver. For over 2000 år siden skrev bønderne ved Den Gule Flod et helt år ned med én sætning hver femte dag, i alt 72 sætninger – en af de ældste former for naturdagbog, vi kender. Soltermernes år lægger den form i hænderne på nutidens iagttager: ét felt for hver femte dag, et årshjul, der langsomt fyldes ud, med den kinesiske original bagest til sammenligning. Der kræves ingen forudsætninger, og der er ingen første side – den dag, du slår bogen op, er den dag, det begynder.
Denne bog er en grundbog i kinesisk, skrevet særligt til danske begyndere helt uden forkundskaber. Alt forklares på dansk, med de kinesiske tegn og pinyin med toner side om side, så man trin for trin bevæger sig fra de første lyde til at kunne klare sig i en hverdagssamtale. Indholdet er bygget op om 12 emner fra dagligdagen – hilsner, tal, mad, transport, indkøb, sundhed, bolig og teknologi – med næsten 400 nyttige ord, enkel grammatik, dialoger og små kulturnoter. Bagest finder man opsamlende repetition, et samlet grammatikoverblik og en ordliste fra A til Å. Bogen er blevet til gennem mine mange års undervisning i kinesisk.
I denne bog finder man tre af de mest almindelige retter i Kina: dumplings, bao og wonton. De står på bordet i hvert eneste kinesiske hjem, og nu finder de også vej ind i danske køkkener. Bogen er delt i to dele. Den første del er håndværket – hvordan man ælter dejen, rører fyldet, ruller pladerne ud og lukker dem, forklaret trin for trin, så man selv kan gå i gang. Den anden del er historierne bag maden – om lægen Zhang Zhongjing, der formede dej som små ører for at holde fattige mennesker varme om vinteren, om familien, der samles nytårsaften for at folde dumplings, og om den kinesiske morgenmadskultur.